Cases og inspiration

Her er et par cases – giv lyd, hvis du mangler inspiration.

Bestyrelsesevalueringer i Realdania

Foreningen Realdania har arbejdet med god selskabsledelse siden den blev etableret.

Bestyrelsen var en af de første til at lave systematiske evalueringer af bestyrelsesarbejdet.

Evalueringerne har kørt med fast interval og gennemføres som kvalitative interviews med afrapportering til formandskab, direktion og den samlede bestyrelse.

Læs omtalen af de første bestyrelsesevalueringer i Realdania her.

Ledelsesudvikling på Københavns Universitet

Som led i en ambitiøs strategi lancerede Københavns Universitet sit første ledelsesudviklingsprogram. Over et par år gennemførte mere end 600 ledere på alle niveauer et forløb bestående af 2-4 seminarer af 2-3 dages varighed.

Forløbet er efterfølgende blevet et fast tilbud til alle ledere på KU og det gennemføres nu af 20-40 ledere om året.

Det udbydes af KUs interne HR afdeling med DEGN som samarbejdspartner.

Strategisk kulturanalyse i landsdækkende boligadministrationsselskab

Bestyrelsen for et stort landsdækkende administrationsselskab ønskede at tage temperaturen på kulturen i organisationen på tværs af kunder, administration og geografi.

Målet var at skabe et billede af kultur og værdier, som binder organisationen sammen som forening og forretning og dermed få inspiration til den fremtidige udvikling og strategiske arbejde.

Analysen blev udarbejdet som en proces med en indledende workshop i bestyrelsen efterfulgt af en række individuelle interviews og mindre fokusgrupper med kunder fra de boligorganisationer, som administreres i administrationsselskabet.

De mange interviews blev gennemført over hele landet, og det indsamlede materiale blev præsenteret og drøftet på et bestyrelsesseminar, hvor den fælles analyse blev færdiggjort og forberedt til drøftelse i en bredere kreds.

Analysen er derfor ikke en traditionel rapport, men et fælles billede skabt i bestyrelse og administration som platform for udmøntning i udviklingsinitiativer på tværs af organisation og administration.

Interessentanalyse i erhvervsdrivende fond

Forud for et egentligt strategiarbejde gennemførte DEGN en interessentanalyse for bestyrelse og direktion i en erhvervsdrivende fond.

Formålet med analysen var, at afdække holdninger til status og næste udviklingsmål for den erhvervsdrivende fond efter efter 4 års arbejde med foregående strategi.

Gennem et større antal individuelle, kvalitative interviews, som efterfølgende blev opsamlet i en kortfattet rapport, fik bestyrelse og direktion et tydeligt billede af hvordan nøgle-interessenter blandt bevillingsmodtagere, kunder, samarbejdspartnere og politiske interesseorganisationer ser fondens aktuelle status.

Analysen havde særligt fokus på interessenternes syn på opnåede resultater, aktuelle udfordringer for fonden, dens støttemodtagere og kunder samt hvilke bevægelser i omverdenen, der særligt skal håndteres i den kommende strategiperiode.

Bestyrelsesevaluering og bestyrelsens kompetenceprofil

For en større finansiel virksomhed med et komplekst interessentlandskab blev der gennemført en dialogbaseret bestyrelsesevaluering med et bredt fokus på bestyrelsens arbejde som overordnet ledelse.

Og ikke mindst arbejdet med strategier og opfølgning, arbejdet i bestyrelseslokalet, sparring og kontrol med direktionen og opgaven som arbejdsgiver for direktionen.

Som et led i evalueringen blev der udarbejdet en kompetenceprofil for den samlede bestyrelse samt en beskrivelse af hvert enkelt medlems bidrag til den samlede profil.

Direktionsudviking i industrivirksomhed

Direktionsudviklingsforløb for en stor dansk industrivirksomhed med seminarer, individuel coaching og jævnlig deltagelse i det daglige direktionsarbejde.

Forløbets formål var at tømre direktionen sammen efter en organisationændring og finjustere det fælles billede af strategi og de konkrete arbejdsformer i det løbende direktionsarbejde.

På et antal seminarer over et år blev de store linier i strategierne og ledelsesarbejdet drøftet og teamet blev rystet sammen. Via deltagelse i de ordinære direktionsmøder blev  samarbejdet, materialer og beslutningsprocesserne pudset af.

Via individuel coachinger fik den enkelte mulighed for at arbejde med sit eget bidrag til det fælles arbejde i direktionen og oversættelsen til ledelsesarbejdet i egen enhed.