Ledelsessparring

YDELSER

Ledelsessparring

Få konkret og erfaringsbaseret sparring til hverdagens ledelsesarbejde og dine strategiske udviklingsprojekter. Når du har mest brug for det.

De fleste ledelsesopgaver forudsætter, at du som leder har et klart fokus, og holder balancen mellem daglig drift og strategisk udvikling. Og at dine medarbejdere, din ledelse og dine interessenter arbejder godt sammen om jeres mål og indsatser. Det går ofte bedst, når du er den bedste version af dig selv.

I min sparring lægger jeg vægt på, at opgaven er klar for dig selv, men vi arbejder også med dit bidrag til, at den er klar for dem omkring dig. At I har et fælles billede af hvor I er og hvor I skal hen – og hvordan – dvs. hvordan I konkret skal arbejde sammen om det. Det er ikke trivielt.

Målet er, at du som leder lykkes både med dine opgaver i det daglige og med dine udviklingsprojekter, er den bedste version af dig selv – og at du og dem omkring dig trives med det.

Jeg kalder det ledelsessparring, fordi opgaven og dit bidrag til din organisation står forrest. Min metode er coachende, og jeg bruger min erfaring fra projekter og ledelsesopgaver i de øverste ledelseslag i store virksomheder til at være rådgivende.

ANSIGT-TIL-ANSIGT ELLER ONLINE

Gåture, online eller tegne på en tavle sammen

Jeg foreslår, at vi starter forløbet med en tur i Gribskov. Det giver luft og rum til at du kan introducere dig selv, dit ledelsesarbejde og dit fokus. Her lærer vi hinanden at kende og aftaler, hvordan forløbet skal tilrettelægges, så du får optimalt udbytte. Ofte lægger vi 5 online møder af 1-1.5 time i kalenderen over nogle måneder.

Meget ledelsesarbejde kører i et tempo, som ikke passer med et planlagt forløb. Derfor er der altid mulighed for sparring på telefon eller mail til dit arbejde mellem vores samtaler. Jeg giver også gerne sparring og konkrete input til materialer, der indgår i dit ledelsesarbejde. Eller vi kan lave skitser sammen på en tavle på dit kontor.

Sådan kan du bruge ledelsessparring i dit arbejde

LEdelsessparring som klippekort

Du har måske et konkret projekt eller opgave, hvor du har brug for sparring. Det kan også være, at du løbende støder på ledelsesudfordringer, hvor du gerne vil have nogen at vende dem med.

Med et “klippkort” aftaler vi fra starten en ramme med en introducerende samtale som gåtur og 5 online sessioner af 1 eller 1.5 time. Klip kan også bruges til ad hoc sparring eller input til materialer mm.

 

Ledelsessparring i projekter

Som leder driver du dine egne projekter og bidrager til andre i egen enhed eller på tværs af din organisation.

Ledelsessparringen kan være en integreret del af dit arbejde med at tilrettelægge og lede projekterne – og som sparringspartner er jeg “usynlig” for andre projektdeltagere.

Vi tilrettelægger onlinemøder, materialeinput mm. så det følger forløbet i dine projekter. Omfanget af sparringen følger derfor også projektet, og nogle ledere gør det til en del af projektets økonomi.

 

 

AL SAMTALE STARTER MED KONTAKT!

TELEFON
+45 2042 0020
EMAIL
XBAGNXG@QRTA.QX

TELEFON +45 2042 0020
EMAIL XBAGNXG@QRTA.QX